Asbjørn Sand

Udstilling:
Jeg svæver vandret bag dig
Fotografisk Center, Staldgade 16, København
12.02.2022 - 29.05.2022

Åbning: lørdag den 12. februar klokken 16-21. Minikoncert med Kristian Harting. Se mere på Facebook-begivenheden.

Jeg svæver vandret bag dig undersøger to kroppe - en krop i forandring under graviditet og en krop, der forsøger at forstå sig selv ud fra denne nye virkelighed. Igennem fotografier af hverdagslige scener og situationer udtrykkes livet og overgangen mellem to tilstande, fra at være to individer til at være nogens forældre. Værkerne er snapshop-fotografier i samarbejde med min partner, hvor vi skiftes til at indtage fotografrollen og igennem denne udveksling undersøge skiftende identitet, den tvetydige oplevelse af at blive forældre og spændingsfeltet af forventning imellem to realiteter.

Ud over Mette har jeg fået enorm hjælp af Sofie Amalie Klougart og Kajsa Gullberg til at finde ud af hvad jeg vil. Udstillingen er lavet med Allette Sørensen, André Hansen, Victor Meyer og Mynte Corell fra BREAKING, der er et udstillingsrum i Fotografisk Center.

//

Se mere på Instagram: @asbjornsand

Kontakt:
mail(at)asbjornsand.com / (+45) 60655680

//

Fotobogen SLIP kan købes på rouletterusse.dk:









































Skateboarding er vilde tricks og hærgende attitude. Øl, joints, og en balancegang lidt uden for det tilladte. Rock’n’roll.
Men skateboarding er også min verden -  SLIP. Alt det man ikke ser, de 99 procent. Os der skater i provinsen. Os der mødes det eneste tørre sted – parkeringskælderen. Der lærer os selv at blande beton.
I periferiens perifi.

Skateboarding er en måde at se, føle, mærke, være i forbindelse med verden og mennesker, tage del i en helhed, noget større. Det er et blik på omgivelserne - kan jeg skate på det? - et univers der åbner byen. Der åbner mig selv.

Skateboarding er meningsløst, ubrugeligt. Det er at skabe et øjeblik, der kan ses, men allermest mærkes.

Der er ingen trænere i skateboarding. Ingen mødetider. Ingen korrekte måder.
Det er socialt, individualitet i fællesskab, mine handlinger sammen med andre.
Vi hjælper hinanden, giver råd, lytter, taler.

Skateboarding var ikke accepteret, hvor jeg voksede op.
Vi var fem, og blev truet med tæsk til festerne. Hotelejeren startede et rygte om, at vi stjal flasker fra hans baggård. Voksne mænd kom ud, når vi skatede på discountbutikkens læsserampe:
“KAN I KOMME VÆK! VI SIDDER LIGE OG GRILLER, I LARMER!”
Vi var næsten teenagere.

Skateboarding var en vej væk. En verden ved siden af, som jeg stadig går ind i.
Jeg elskede bøger, fantasilege, overlevelsesture, og så kom skateboarding - et univers med evige muligheder for at lære.
Vi startede med at klæde os ud, se skateboardfilm, høre musik fra filmene, spille skateboardspil.
Nu er der kun kernen, grunden til at jeg skater, energien der får mig til at glemme, stedet hvor der altid er nogen, hånden som greb mig, da mine forældre ikke kunne. Sofaen jeg sov på, da jeg følte mig fortabt.

Skateboarding er døren, der aldrig er låst.

- Asbjørn Sand, 2019